KLIK PÅ DATOEN NEDENFOR, for at skifte måned.

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

JULENS MUSIK OG SANGE

december 7 kl 19:00 - 21:00

Julemusik

Der er ikke noget som gode gamle julesange til at sprede julehyggen og få julefreden til at sænke sig. På dette foredrag går julemusikken hånd og hånd med musikalske julehistorier og -anekdoter, der bringer julesmilet frem og gøre dig klogere på hvad det egentligt er der sker i julens musik nedenunder julesangenes klokkeklare klange, ringlende bjælder og polerede overflader.

TILMELDING PÅ FOLKEUNIVERSITETETS HJEMMESIDE HER
Pris 275,- inkl. juleinspireret mad og drikke plus kaffe/ te som serveres i Trekantens Cafe kl. 18

Du kommer på en rejse rundt i juletidens musik fra før til nu og fra syd til nord for at vise hvordan julehøjtiden kommer til udtryk i musikken. Her hører du således i musik og ord om alt lige fra de danske julesange, den musikalske julemagi, den evindelige genkomst og til julesange fra hele verden samt lidt amerikansk julenostalgi.

Og præcis som bag hver låge i en julekalender, gemmer der sig bag hvert musikstykke en spændende historie – og muligvis også en musikalsk julegave.

Om underviseren: Peter Uldahl er musiker, cand.mag. i musikvidenskab, filosofi, idéhistorie og spansk. Han har som koncertsolist og foredragsholder arbejdet både med klassisk og rytmisk musik lige fra klassisk og tidlig musik til spansk og latinamerikansk musik, flamenco, sigøjnermusik og jazz.

Detaljer

Dato:
december 7
Tidspunkt:
19:00 - 21:00
Begivenhed Kategori:

Sted

Trekanten