Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

KÆRE MOR DU MÅ GERNE DØ NU

oktober 12 kl 19:00 - 21:00

Kristina og mor

Kristina Klindts mor forsvandt. Sklerosen tog hende. Hendes evne til at bevæge sig og kommunikere blev væk. Det eneste hendes datter ønskede for hende, var fred.

Dette er temaet på årets foredrag, du ikke må gå glip af.

“Jeg lover ikke guld og grønne skove. Men jeg lover dig et foredrag der tager dig med på rejse helt derind hvor det for nogen kan være ømtålelig, skræmmende, ukendt og fascinerende. Vi mennesker er sat i verden og det eneste der er sikkert er at i dag er nutid, i går var fortid og i morgen fremtid. Vi ved ikke hvad der sker om 2 minutter. Vi ved at tab, sorg og den sidste rejse er et hårdt og svært emne. Om ikke andet uundgåeligt. Jeg tager dig med på rejse, rykker dine grænser for hvad der er okay at mene om dette emne og belyser bagsiden af det der er svært og som vi sjældent tør at sige højt.”

Kristina kender du måske fra lokalområdet, måske ikke. Hun er bosat i Aalborg øst, arbejder i hjemmeplejen som social og sundhedsassistent, hvis ikke du kender hende, gør din nabo sikkert. “Jeg er gennem mit arbejde og i mit personlige liv bekendt med det at tage værdig afsked. Det kan faktisk være smukt! Glæder mig til en intim og måske sårbar aften i selskab med netop dig der har modet til at være åben over for det vi ikke taler højt om.”

Entré 50,- inkl. kaffe og kage. BILLETSALG PÅ PLACE2BOOK.COM HER

Husk, at du kan spise aftensmad på Trekanten kl. 18 – hvor du også får et lille kulturelt indslag. Se menuen her. 

Detaljer

Dato:
oktober 12
Tidspunkt:
19:00 - 21:00

Sted

Trekanten