Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

NADJA OG DE 170 kg– når slankekuren gør ondt værre

oktober 13 kl 19:30 - 21:30

Nadja Engsig

Kom og hør Nadjas inspirerende og modig historie om at tage styring over sit eget liv og sin krop. Hun kommer med et ærligt og gribende oplæg om livet med spiseforstyrrelsen Binge eating disorder, og giver et unikt indblik i Underdanmark og familier med alkoholmisbrug, psykisk sygdom, seksuelle overgreb og mobning

Nadjas fortælling er en vedkommende og væsentlig førstehåndsberetning fra livets gang i Underdanmark. En fortælling om at synke til bunds med sin sociale arv. Og om at bryde mønstret, med hjælp fra de sjældne voksne, der ikke kun så et problem på 170 kilo, der skulle fikses.

En fortælling om, hvorfor vægtfokus kan være skadeligt, når kroppen blot er et symptom, og ikke problemet.
En fortælling om at vokse op i et virvar af mærkelige madregler og de voksnes forstyrrede kropsbilleder.
En fortælling om vægt og krop i et nyt perspektiv.

Binge eating disorder er en meget tabubelagt spiseforstyrrelse, som op mod 20.000 danskere lige nu, mangler akut hjælp til at håndtere. Nadja Engsig kommer med sit bud på, hvordan vi som samfund, som pårørende og som sundhedsperson, hjælper mennesker med BED bedst.

Nadja deltager ivrigt i den offentlige debat om mental sundhed, tykhed og psykiatrien og manglen på ressourcer – især til behandling af binge eating disorder.  Først i 2021 er binge eating disorder blevet anerkendt som en spiseforstyrrelse og har fået politisk fokus. Blandt andet grundet Nadjas dokumentar og hendes kamp for at få sygdommen sat på den politiske dagsorden.

Nadja Engsig er socialrådgiver, kropspositivist og forfatter. Kendt fra TV2-dokumentarprogrammerne ”Nadja og de 170 kilo” og ”Nadjas farvel til de 170 kilo” og udgav 2021 selvbiografien ”Nadja og de 170 kilo – sandhed kommer indefra”.

Arrangeret i Samarbejde med Lille Skole for Voksne.

Entre kr. 100,-  (+ gebyr, ikke refunderbart)
BILLETSALG PÅ PLACE2BOOK.COM HER

Detaljer

Dato:
oktober 13
Tidspunkt:
19:30 - 21:30

Arrangør

Lille Skole for Voksne
Telefon:
98138066
E-mail:
kontor@sindskole.dk
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Trekanten