KLIK PÅ DATOEN NEDENFOR, for at skifte måned.

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

PODCASTWORKSHOP med CHARLOTTE OSTERTAG

november 9 kl 09:00 - november 16 kl 15:00

Charlotte Ostertags

Podcast-workshop – Kom i gang med din egen podcast
– modul 1

Har du noget på hjerte? Et budskab, du gerne vil ud med, eller vil du brande dig selv eller din virksomhed ved at dele ud af din viden og dine kompetencer?
Podcast er et supergodt medie til at positionere sig i markedet – eller på dansk: at gøre sig relevant for lyttere – eller potentielle kunder.
Lydmediet er ikke kun til nyheder, underholdning og true crime. Det er i den grad også brugbart til branding af din organisation eller virksomhed. Hvad enten dit speciale er lystfiskeri, vin, coaching eller clairvoyance- eller noget helt femte.
Workshoppen er for dig, der gerne vil udgive din egen podcast. Og ordet ’WORK’ shop skal tages meget bogstaveligt. Du bliver taget i hånden og kommer til at arbejde med formål, indhold, form og målgruppe for din podcast. Du har en notesblok fuld af emner og idéer til gæster/kilder, når du går hjem fra dagens workshop – ja du har faktisk lagt skinnerne for din podcast.

Indhold:
– Hvad vil du med din podcast?
– Hvem skal høre din podcast?
– Hvad skal din podcast fortælle og indeholde?
– Hvordan skal din podcast skrues sammen?
– Hvem skal medvirke i podcasten?

Modulet indeholder ikke undervisning i lyd – den del får du på modul 2.
Der er plads til max. 8 deltagere på holdet.

Underviser på workshoppen er Charlotte Ostertag, som har mere end 20 års erfaring som journalist hos DR i Aalborg. I dag driver Charlotte virksomheden Ostertag – Podcast & Kommunikation, hvor hun udover at undervise i at lave podcast også producerer podcast til virksomheder, kommuner og organisationer.

Tid: 9-14
Sted: Kulturhuset Trekanten i Aalborg Ø
Praktisk info: Du skal medbringe din egen PC/Mac
Mad og drikke: Der er kaffe/the/vand ad libitum og en forfriskning undervejs med i prisen. Frokost kan købes i kulturhusets café.

Modul 1 koster 2.250 inkl. moms
Modul 2 koster 1500
Hvis man køber begge moduler koster det 3.375 kr. inkl moms og 10% rabat. 

TILMELDING PÅ PLACE2BOK.COM HER
Kurset gennemføres ved minimum tre deltagere

Detaljer

Start:
november 9 kl 09:00
Slut:
november 16 kl 15:00
Begivenhed Kategori:

Sted

Trekanten