KLIK PÅ DATOEN NEDENFOR, for at skifte måned.

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

SAMTALECAFE program

oktober 7 kl 18:30 - 20:00

Samtale mellem 2

I samtalecaféen lægger ordstyreren op til samtale med et kort oplæg og hjælper herefter med at folde aftenens tema ud.

Hsuk at: Samtalen er ikke en diskussion, der handler om at overbevise hinanden.
Vi åbner sindet og lytter i respekt til hinanden med ønske om gensidig berigelse.

Det er gratis at deltage, og caféen krydres med et par sange, der belyser aftenens tema.

Forud for samtalecaféen har du mulighed for at spise sammen med de andre deltagere fra kl. 17:00 til 18:30 i Trekantens café.

Det er GRATIS og du skal ikke melde dig til. Se lokale på skærmen ved indgangen.

 

Mandag 7. oktober 2024 kl. 18.30 – 20
Medansvar
Medansvar handler om fælles ansvar og samarbejde. Fx er der i alle kommuner nedskrevet spilleregler for samarbejde mellem medarbejdere og ledelse. Her betyder medansvar en fælles forpligtelse til at tage del i beslutninger. Medansvar optræder på andre arenaer. I familien kan der være en rollefordeling, hvor medlemmerne får tildelt eller aftaler et medansvar. I samfundet er der konsensus om at borgerne tager et medansvar (medborgerskab) i forhold til fælles bedste.! Hvad betyder medansvar for dig? Er konsensus om medansvar i samfundslivet truet?

Mandag 18. november 2024 kl. 18.30 – 20
Håb
Meget truer i vores tid: klimaændringer og alle de forandringer, der kan følge, krige og terror udspiller sig i Europa, vores verden er under forandring på mange paramertre. Også i de individuelle liv kan sygdom, ensomhed og tab få livet nu og fremtiden til at se mørk ud. Midt i alt dette skal mennesker finde motivation til at fortsætte med at leve og sætte nye generationer i verden. Håb er en kraft som kommer flere steder fra, men som altid skal gøres til dit eget for at kunne løfte. Håbet er lysegrønt og let, og der er et vidundermiddel for fremdrift og dristighed. Hvordan finder og deler vi håbet, og hvordan kan vi bruge håbet aktivt?

Mandag 9. december 2024 kl. 18.30 – 20
Elskværdighed
Elskværdighed kommer fra det tyske og oprindelig med betydningen ‘værd at elske’. Ordet optræder sjældent i krydsord! Elskværdighed refererer typisk til at udføre eller eksekvere såvel en adfærd som en handling: En person, der altid er hjælpsom og venlig mod sine medmennesker, udviser elskværdighed. Den altid hjælpsomme nabo, hensynsfuld og høflig over for fremmede, holder døren for andre, aldrig sviner til på sociale medier etc. Hvad betyder elskværdighed for dig? Hvordan sikres mere elskværdighed i samfundslivet?

Detaljer

Dato:
oktober 7
Tidspunkt:
18:30 - 20:00
Begivenhed Kategorier:
,

Arrangør

| Trekanten, bibliotek & kulturhus |
Telefon
9931 7600
E-mail
trekanten@aalborg.dk
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Trekanten