KLIK PÅ DATOEN NEDENFOR, for at skifte måned.
Vi elsker bier! Spis og quizzz

Honningbier er fantastiske væsener, som ikke bare sørger for bestøvning af alverdens planter men også laver de gyldne dråber, vi kalder honning. Så tirsdag d. 1. september hylder vi bierne med fællesspisning og bi-quizzz med præmier.
Kom og nyd en lækker menu med en ‘bismag’, hvor honningen bliver den røde tråd:
- Honningmarineret kyllingefilet med sesam, hertil grønsager glaseret med honning
- Dagens grønne ret: Fyldt squash med honningglaserede grønsager og bælgfrugter
- Tilbehør: Smørstegte kartofler og citronsauce
- Dessert: Bienenstich – tysk honningkage
Vi mødes kl. 17.30, hvor vi i fællesskab dækker op ved langbordene, køber drikkevarer og finder os til rette. Maden serveres kl. 18.
Aftenens vært bliver Ulla Pedersen, der selv har bistader derhjemme. Efter maden holder Ulla et oplæg om bier, og du kan deltage i en bi-quizzz med præmier.
Det bliver derfor en aften, hvor du også får lidt viden om bier. For når vi sætter fokus på bierne, er det ikke bare, fordi vi godt kan lide søde sager som honning, men også for at gøre opmærksom på biernes helt centrale rolle i vores økosystem. Det er dem, der bestøver vores blomster og afgrøder, så vi kan simpelthen ikke klare os uden dem.
Pris: 95 kr.





