HVAD SKER DER PÅ TREKANTEN

NYHEDER

To Spar købmænd sammen med Tine Utzon fra Trekanten Kulturhus

Kultursamarbejde sikrer julehjælp til 50 familier i Aalborg Øst

En netværkssamtale mellem et umage par sikrer nu 50 poser julehjælp til en værdi af 600 kroner stykket.
– Vi talte egentlig bare om, hvad vi hver især kunne bidrage med. Og så opstod idéen om at gøre noget sammen, siger Tine Utzon Terp, kulturhusvært på Trekanten Kulturhus om samarbejdet med den lokale SPAR-købmand.
– Noget af det vigtigste ved et kulturhus er at skabe forbindelser mellem mennesker. Denne gang har en forbindelse ført til noget meget håndgribeligt, siger kulturhusleder Michael Mansdotter.

De 50 juleposer uddeles til økonomisk trængte familier efter ansøgning.
Alle, der ønsker at komme i betragtning, skal sende en kort ansøgning til mailen trekantenjul@aalborg.dk senest den 1. december 2026.

Læs mere »
børn og voksne ser på trylleri med kort

Rekordbesøg på Trekanten i efterårsferien

Rekordbesøg på Trekanten i Efterårsferien. Godt 2100 gæster besøgte os i løbet af ugen, hvilket er en markant stigning på 54% i forhold til sidste år.
De helt store aktivitets-magneter blev dragebyggeri, byggeri af fuglekasser, Nordjysk Trylleklub, Trekanten Bibliotek/ Aalborg Bibliotekernes Miniflimmer, legestue hos 9220 De Frivillige og Trekantens cafe, der ugen igennem serverede lækker ferieplatte og et helt unævneligt stort antal hjemmelavede boller.

Læs mere »
To drenge leger med modelfly

Flyvende efterårserie

Efterårsferien bliver flyvende på Trekanten. I uge 42 har vi fokus på alt hvad der flyver lige fra raketter til ildsprudende drager. Der er masser af kreative tilbud, film, workshops, men også tryl, og en legestue for de helt små. Vi ses !

Læs mere »

Gammel kærlighed på nye toner på Trekanten

Er du erfaren korsanger – eller synger du mest i bilen, i køkkenet eller under bruseren?

Alle er velkommen, når Sangkraft inviterer til et fedt 80’er-fællessangsbrag på Trekanten den 29. september kl. 19.00.

Sangmagi er for alle, der har lyst til at synge med, der er ingen optagelsesprøve og du behøver ingen korerfaring – eneste krav er lysten til at synge.

Den 29. september inviterer Trekanten og Sangkraft Aalborg igen til Sangmagi, og denne gang er det et af 80’ernes helt store danske pophits, Rocazinos “All My Love”, der lægges i hænderne på en sal fuld af fællessangere.

Læs mere »
×