KLIK PÅ DATOEN NEDENFOR, for at skifte måned.

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Musikterapi: Godnatmusik til de søvnløse nætter

oktober 27 kl 19:00 - 20:45
Sovende kvinde med headset

Mange mennesker har søvnproblemer som påvirker livskvaliteten og reducerer energi og arbejdsevne. Sovemedicin har generende bivirkninger så der er god grund til at afsøge andre metoder til at forbedre søvnkvaliteten. Søvnhygiejne spiller en væsentlig rolle og du kan selv støtte krop og sind til at geare ned til natten. Musiklytning som hjælp til at forbedre søvnen er en behagelig og bivirkningsfri metode, som er underbygget af forskningen. Men hvordan kommer du i gang, hvilken musik er bedst og hvor længe skal musikken spille før det virker?

Foredraget giver dig svar, og der præsenteres teori og eksempler på hvordan musik kan støtte nedregulering, afslapning og søvn. Du får viden om de grundlæggende principper for at udvælge søvndyssende musik, samt ny viden fra forskning i beroligende musik. Du får desuden praktiske instruktioner og værktøjer du kan tage i brug med det samme, bl.a. introduktion til en app med beroligende musik, MusicStar. Appen er udviklet i psykiatrien. Den har været anvendt i mange år og er tilgængelig for alle.

Med: Helle Nystrup Lund, ph.d. i musikterapi, Aalborg Universitetshospital
Arrangeret af Folkeuniversitetet Aalborg

Sted