MAKERSPACE
Her har du mulighed for at omsætte dine idéer og projekter til et fysisk produkt via 3D-printere og lasercuttere. Du kan arbejde med robotter, broderimaskiner, varmepresser til tekstilfolie, powertools og mange andre spændende og kreative værktøjer.
Der må max være 14 personer i Makerspace ad gangen i henhold til restriktioner på grund af faren for coronasmitte.
Hvad er et Makerspace?
Makerspace er et sted, hvor du har mulighed for at komme og udvikle dine ideer og projekter sammen med andre. Du kan frit bruge maskinerne, men betaler dog for materialer.
Udstyr
- 3D-printere
- Laserskærere
- Folieprinter og Folieskærer
- Varmepresser
- Broderimaskiner
- Symaskiner
- Træværksted (må kun bruges sammen med en superbruger)
Maskinerne må bruges, når man har fået en intro til dem. Træværkstedet kræver, man er superbruger eller i følge med en superbruger.
Maskinerne må ikke bruges til kommercielt brug. Læs meget mere på vores hjemmeside makerspace9220.dk. Her finder du også priser på materialer.
Du kan også finde os på Facebook.
Hvem kan bruge Makerspace ?
Makerspace er åbent for alle. Dog har vi følgende regler af hensyn til sikkerhed:
- børn har også lov – under 15 år, dog ifølge med en voksen
- Fra 18 år adgang til grovværkstedet i lokale 1
Åbningstider
Se aktivitetsoversigten på makerspace9220.dk HER