KLIK PÅ DATOEN NEDENFOR, for at skifte måned.

SAMLERTRÆF Landsforeningen Skandia
oktober 14 kl 10:00 - 13:00

Hvis man er samler, skal man sætte et kryds i kalenderen ved lørdag d. 14. oktober , for der er både inspiration og fristelser når Landsforeningen Skandia holder sit halvårlige byttemøde på Trekanten.
Ved den lejlighed mødes samlere for at købe, bytte og sælge alverdens ting. Faktisk har Landsforeningen Skandia registreret over 100 kategorier man kan samle på, lige fra almanakker til årsviskestykker. Frimærker er dog stadigvæk det klassiske samlerobjekt sammen med mønter og kuglepenne. Disse populære samlerkategorier har så mange interesserede, at de har deres egne foreninger til at varetage deres interesser. Receptkuvertforeningen og Danske Ølsamlere er bare to eksempler. Fælles for samlerne til byttemødet på Trekanten er, at samlingerne alle har en størrelse så de nemt kan håndteres.
Byttemødet på Trekanten finder sted fra klokken 10 til 13 og her er alle velkomne.