Kirstens udstilling

Kirsten Ardal er et kendt ansigt i Aalborg Øst. Hun har været aktivist i bydelen i de sidste mange år, hvor hun blandt andet har været med til at lave Aalborg Øst dag, og været borgerjournalist på det nu hedengangne 9220 blad i hele udgivelsesperioden.
I dag er hun en hyppig gæst på Trekanten, hvor hun hver tirsdag er at finde i Krea værkstedet. De fleste kender hende måske nok som ivrig fotograf
der altid har kameraet klar. For som hun siger: ‘Det er kameraet der får mig ud ad døren.’
 Kirsten tager derfor rigtigt mange billeder af store og små situationer og fotogene ting fra hele bydelen. Det bærer hendes udstilling på Trekantens gallerivæg da også præg af.

Her kan du se store og små situationer i Aalborg Øst, blomster, folk og snegle – ja alt hvad der har fanget Kirstens nysgerrighed gennem årene.

Du kan se udstillingen i hele Trekantens åbningstid hele april måned. Det er ganske gratis.

Har du også lyst til at udstille på Trekanten, så se siden om vores galleri hvor du kan læse mere om vores tilbud.

Seneste nyt

Kommende events

×